En grupp personer skrattar ihop i en jympahall.

Sådan fungerer Friskis

Vi er fordelt på 145 frivillige idrætsforeninger:

  • 93 foreninger i Sverige
  • 44 foreninger i Norge
  • Og øvrige foreninger i Helsinki, Vantaa, København, Bruxelles, Paris, Luxembourg, Fuengirola, London og Aberdeen.

Sådan vokser Friskis

Hvem som helst kan ansøge om at starte en forening. Der er intet hovedkontor, der bestemmer, hvornår det er tid til at starte et nyt Friskis. Det er ildsjæle, der starter nye foreninger – og spreder bevægelsen videre.

Engagementet styrer

Det frivillige engagement er et af Friskis-bevægelsens omdrejningspunkter. I princippet afholdes al vores træning af frivillige, licenserede instruktører og trænere. På vores træningssteder er der også værter, der skaber en god stemning og får tingene til at køre.

Medlemmerne ejer

Medlemmerne ejer Friskis. Det betyder, at alle medlemmer kan gøre deres stemme gældende, og at indtægter og et eventuelt overskud går tilbage til medlemmerne. Det kan være i form af uddannelse af instruktører, forbedrede lokaler og træningsudstyr eller noget andet sjovt.

Medlemsdemokrati – gør din stemme gældende

Generalforsamlingen er foreningens højeste beslutningsorgan. De beslutninger, som medlemmerne tager her, styrer hele din Friskis-forenings aktiviteter. Du som medlem har stemmeret og ret til at indsende forslag (motioner) om foreningens fremtid. På generalforsamlingen besluttes det, hvem der skal sidde i bestyrelsen, og hvad deres opgave er. Bestyrelsen har ansvaret for, at foreningens drift drives i overensstemmelse med de planer og mål, som generalforsamlingen (medlemmerne) har vedtaget, samt at foreningen altid varetager medlemmernes interesser.

Sådan skriver du et forslag (en motion)

  • Sammenfat i overskriften, hvad forslaget handler om. Bemærk! Handler det om flere forskellige emner, bør du skrive ét forslag pr. emne.
  • Beskriv nusituationen og problemet/behovet.
  • Beskriv dit løsningsforslag og dine argumenter for forslaget.
  • Suppler gerne med et budgetforslag, hvis det er muligt.
  • Afslut med dit og eventuelle medstilleres navn, cpr-nummer og dags dato.